Matchday Production er et nyetableret produktionsselskab, skabt i samarbejde mellem Superligaen A/S og DMC Production. Siden sommeren 2024 har Matchday stået for produktionen af tv-kampe fra blandt andet 3F Superligaen, UEFA Europa- og Conference League. Derudover har vi produceret EHF Champions og Europa League håndbold, Metal Ligaen i ishockey, MMA Galla og Danish Fight Night-boksning.
Matchday Production er også samarbejdspartner med virksomheder, der ønsker produktion og livestreaming af indhold i højeste kvalitet.
Matchdays produktionscenter ligger i Kronen i Vanløse. Centret blev totalrenoveret i 2024 og er nu bygget med banebrydende, moderne teknologi og udstyr designet til at producere både innovative studieproduktioner og remoteproduktioner i bedste kvalitet.
Takket være et omfattende kontributionsnetværk er Matchday-centret forbundet til flere end 60 stadioner og arenaer i Danmark. På lokationerne har vi installeret fiberskabe med højhastigheds fiberforbindelser, der sikrer, at fotografer kan sende kamerasignaler direkte hjem til Kronen – i høj kvalitet og stort set uden forsinkelse. Det færdige programsignal bliver således samlet i produktionscentret og herfra distribueret videre til broadcastere og andre samarbejdspartnere.
Remotemodellen betyder, at produktionerne er mere effektive og stabile. Den reducerer samtidig behovet for at transportere mandskab og sendevogne rundt i landet.
Vi ansætter blandt branchens bedste og mest erfarne fagfolk, og vi arbejder målrettet på at styrke miljøet omkring uddannelse og vidensdeling på tværs af faggrænser.
Matchday samarbejder med virksomheden Minitech, der er specialiseret i liveproduktioner. Minitech står for håndtering, vedligeholdelse og kvalitetssikring af alle Matchday Productions otte produktionsbiler og det tekniske udstyr på de forskellige stadioner. Produktionsbilerne er placeret på baser på Sjælland og i Jylland for at optimere transporten. Som en del af aftalen leverer Minitech også teknisk mandskab til produktionerne.
TV Graphics er ansvarlig for grafikken til vores liveproduktioner. TV Graphics er blandt de førende inden for realtids-grafikløsninger til TV-udsendelser og har også fået en fast plads i vores produktionscenter i Vanløse.
Hos Matchday har vi også et tæt samarbejde med divisionsforeningen og med de danske fodboldklubber. Vi hjælper blandt andet med optagelse og distributionen af kampe og highlights, og vi står for det tekniske setup i forbindelse med taktiske optagelser til brug for klubbernes analytikere og med optagelse af træningskampe.
Matchday Production er ejet af Superligaen A/S med 49% og DMC Production med 51%.
Vores moderne produktionscenter på 1800m2 ligger ved Vanløse Metro. Du bliver derfor sat af lige ved vores indgang. Kommer du i bil, er vi også lette at køre til fra motorvejen. Vi har fine parkeringsforhold i Kronen, hvor du kan holde gratis de første to timer.
Ud over det nyeste inden for studiefaciliteter tilbyder vores moderne produktionscenter også lækre mødelokaler og loungeområde, hvor du kan sidde og arbejde. I vores hyggelige social zones kan du hænge ud sammen med dine kolleger og nyde frokosten, som du kan hente lige udenfor eller bestille i forvejen.
DEN ULTIMATIVE LØSNING TIL LIVETRANSMISSION OG STUDIEPRODUKTION